I øjeblikket er de mest anvendte blødgøreralkoholer 2-propylheptanol (2-PH) og isononylalkohol (INA), der primært anvendes i produktionen af næste generations blødgørere. Estere syntetiseret fra højere alkoholer såsom 2-PH og INA tilbyder større sikkerhed og miljøvenlighed.
2-PH reagerer med phthalsyreanhydrid og danner di(2-propylheptyl)phthalat (DPHP). PVC-produkter blødgjort med DPHP udviser overlegen elektrisk isolering, vejrbestandighed, lav flygtighed og lave fysisk-kemiske egenskaber, hvilket gør dem bredt anvendelige i kabler, husholdningsapparater, film til bilkomponenter og gulvplast. Derudover kan 2-PH bruges til at syntetisere højtydende, universelle ikke-ioniske overfladeaktive stoffer. I 2012 tog BASF og Sinopec Yangzi Petrochemical i fællesskab et 2-PH-produktionsanlæg i brug med en kapacitet på 80.000 tons om året, Kinas første 2-PH-anlæg. I 2014 lancerede Shenhua Baotou Coal Chemical Company en 2-PH-produktionsenhed med en kapacitet på 60.000 tons om året, Kinas første kulbaserede 2-PH-projekt. I øjeblikket planlægger flere virksomheder med kul-til-olefin-projekter 2-PH-faciliteter, herunder Yanchang Petroleum (80.000 tons/år), China Coal Shaanxi Yulin (60.000 tons/år) og Indre Mongoliet Daxin (72.700 tons/år).
INA bruges primært til at producere diisononylphthalat (DINP), en vigtig universalblødgører. Det Internationale Råd for Legetøjsindustrier har erklæret DINP for ikke-farligt for børn, og den voksende efterspørgsel i de senere år har ført til et øget forbrug af INA. DINP anvendes i vid udstrækning i bilindustrien, kabler, gulvbelægning, byggeri og andre industrisektorer. I oktober 2015 påbegyndte et 50:50 joint venture mellem Sinopec og BASF officielt produktionen på et INA-anlæg i Maoming, Guangdong - det eneste INA-produktionsanlæg i Kina - med en kapacitet på 180.000 tons om året. Det indenlandske forbrug ligger på omkring 300.000 tons, hvilket efterlader et forsyningskløft. Før dette projekt var Kina udelukkende afhængig af import af INA, med 286.000 tons importeret i 2016.
Både 2-PH og INA produceres ved at reagere butener fra C4-strømme med syntesegas (H₂ og CO). Processen anvender ædelmetalkomplekskatalysatorer, og syntesen og selektiviteten af disse katalysatorer er fortsat centrale flaskehalse i den indenlandske 2-PH- og INA-produktion. I de senere år har flere kinesiske forskningsinstitutioner gjort fremskridt inden for INA-produktionsteknologi og katalysatorudvikling. For eksempel brugte Tsinghua Universitets C1 Kemilaboratorium blandede oktener fra butenoligomerisering som råmateriale og en rhodiumkatalysator med triphenylphosphinoxid som ligand, hvilket opnåede et udbytte på 90% isononanal, hvilket giver et solidt fundament for industriel opskalering.
Opslagstidspunkt: 14. juli 2025